Elsk og anerkend dig selv
november 7, 2022
Sorg – en naturlig reaktion!
Livet går op og ned, og ingen mennesker kommer gennem livet uden at opleve alvorlige tab, som medfører stor sorg.
Det kan være tabet af en nærtstående person (ens mand/kone, kæreste, mor, far, barn, bror, søster, gode ven/veninde mv.), men det kan også være tabet af et arbejde eller egen sundhed, f.eks ved alvorlig sygdom. Tab som medfører stor sorg.
Sorg er en naturlig reaktion, hvor vi kan føle os både triste, opgivende, angste og vrede.
Og selvom sorg kan opleves både pinefuld og overvældende, især på tabstidspunktet, er den som oftest en helende og nødvendig del af tilpasningsprocessen til livet uden den/det, vi har mistet.
Vi udtrykker vores sorg meget forskelligt, og hvordan sorg kommer til udtryk kan være meget forskelligt fra person til person, og omfanget af en sorgreaktion vil også variere.
Den vil afhænge af størrelsen og alvoren af den udløsende årsag, samt vores personlige egenskaber. Vores personlighed, ressourcer og tidligere erfaringer vil således danne grundlag for, hvordan vi vil reagere på et tab af nogen/noget, som har stor værdi for os. Herudover vil de ressourcer, som vi har tilgængelige i vores omgivelserne have betydning for, hvordan en sorgreaktion udvikler sig.
FØLELSESMÆSSIGE • Chok • Fortvivlelse • Glædesløshed • Vrede • Skyld • Modløshed • Ensomhed • Savn og længsel
FYSISKE • Søvnforstyrrelser • Ændret appetit • Anspændthed • Træthed • Infektioner • Hovedpine • Mavepine og kvalme
ADFÆRDSMÆSSIGE • Grådlabilitet • Uro • Hyperaktivitet • Aggression • Indadvendthed • Misbrugsadfærd • Undgåelse af steder og personer der minder om tabet • Ritualer
SOCIALE • Øget behov for støtte • Øget Sensitivitet • Øget irritabilitet • Isolation • Stopper aktiviteter • Oplever at ingen forstår
TANKEMÆSSIGE • Hukommelses- og koncentrationsbesvær • Forvirring • Grubleri • Uvirkelighedsfornemmelse • Tvivl • Optaget af afdøde og døden • Bekymringer om fremtiden • Selvmordstanker
EKSISTENTIELLE • Alenehed • Svært ved at se en mening med livet • Tanker omkring livets grundvilkår • Identitetsforvirring • At have mistet noget af sig selv • Religiøs eller spirituel krise
Sorgforløbet
I et naturligt og helende sorgforløb udvikler sorgen sig over tid, og munder ud i, at vi accepterer tabet, og tabet vil integreres i vores liv. I forbindelse med et dødsfald, vil sorgreaktionerne være stærkest omkring dødstidspunktet, men de vil som regel aftage over tid. Vi vil formå at acceptere, forstå og tilpasse os tabet. Savnet af et andet mennesker forsvinder dog aldrig helt, men vi kan lære at leve med det.
Det er helt naturligt at føle sorg ved tab af et andet menneske eller noget, som betyder meget for os.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at et sorgforløb også kan udvikle sig til at blive sygeligt.
I et sygeligt sorgforløb aftager sorgreaktionerne ikke, men forbliver intense og invaliderende. Man er fastholdt/fastlåst i sorgen, og i nogle tilfælde kan man udvikle symptomer på angst, depression, PTSD og fysiske lidelser. Smerten går over i lidelse, som kan vare i årevis, og som forhindrer os i at sørge og komme ud på den anden side.
Forløbet af en sorgreaktion
Tidligere troede man, at en sorgreaktion omfattede bestemte faser, som blev gennemløbet i fast rækkefølge. Videnskabelige undersøgelser har dog vist, at dette ikke er tilfældet. Vi sørger på hver vores individuelle måde. Hvis faserne gennemløbes, sker det snarere i et cirkulært forløb, hvor vi går ind og ud af de forskellige faser, og nogle gange også vender tilbage til tidligere faser.
Det vigtigste, at gøre sig klar er, at der ikke kun findes én rigtig måde at sørge på.
De 4 faser
De 4 faser man tidligere har inddelt et sorgforløbet i er kort fortalt:
ChokfasenNogle mennesker vil i starten opleve en chokfase. Denne fase vil ofte forekomme i forbindelse med akut opståede traumer, f.eks. pludselig dødsfald, trafikulykker eller andre fuldstændig uventede hændelser, som vi ikke var forberedte på, og som har sat sig som en belastning i kroppen. I chokfasen kan man ikke tænke klart og man kan også opføre sig anderledes end normalt.
Det skyldes ofte, at man ikke har fuld forståelse for hændelsens omfang og betydning. Det hele kan synes uvirkelig. Nogle kan reagere med apati, andre bliver rastløse og præget at symptomer på angst, mens andre igen kan vise aggressive træk.
ReaktionsfasenEfter en periode begynder man at få en forståelse for det der er sket, og hvilken betydning det vil få for en. I denne periode vil mange følelser kunne vækkes, men angst, tristhed, forandringer i adfærd og symptomer fra kroppen er ikke ualmindelige.
I en periode er man optaget af det der er sket og de følelser det vækker i en, og det kan være svært at se fremad og forstå, hvordan livet skal gå videre. Man kan i denne fase have et stort behov for at tale med nære venner eller familie, da følelserne og savnet kan være svære at takle alene.
Uanset hvem man taler med, er det dog vigtigt, at vedkommende giver udtryk for accept af de følelser, som raser i en.
Det er også meget vigtigt, at behovet for at tale om det der er sket kommer fra den person der er udsat for tabet – og ikke fra en forestilling om, hvad ”man bør gøre”. Det er samtidig vigtigt at forstå, at nogle kan have lyst til at tale om det skete igen og igen. Nøgleordet for pårørende er derfor accept og forståelse, frem for at tænkte ”nu må han/hun da se at komme videre”, og derved være med til at forcere sorgprocessen på en uhensigtsmæssig måde.
ReparationsfasenEfter noget tid begynder man i perioder at kunne rette noget af opmærksomheden mod omgivelserne og væk fra det, som udløste sorgreaktionen. Man begynder at bruge mindre tid på at gruble, for i stedet at finde glæde og interesse i omverden og i aktiviteter, som tidligere havde betydning.
NyorienteringsfasenI nyorienteringsfasen begynder man efterhånden at se fremad. Man affinder sig med den forandring som er sket, og begynder at planlægge hvordan livet skal gå videre. Dette er den sidste fase.
Det er som nævnt sjældent, at forløbet gennemløbes så stringent. Ofte vil faserne, hvor sorgen, fortvivlelsen og hvor de måske mere kaotiske følelser var fremherskende, blive gentaget. Nye belastninger, det at man måske er træt og udmattet eller tilfældige hændelser, kan udløse at man ryger tilbage til tidligere faser i forløbet, og uden at det er unormalt.
Hjælp til bearbejdelse af sorgen
En stor sorg er tung at bære alene. Det er derfor vigtigt, at man har nogle at dele den med. Det er vigtigt at benytte sig at sine nærmeste, familien, gode venner, kollegaer eller andre personer, man har tillid til.
For nogle kan det være svært at åbne op for familie og venner. Så er der også mulighed for at søge hjælp hos lægen, måske en præst eller andre professionelle hjælpere/behandlere.
Et menneske som både kan lytte, trøste, støtte og hjælpe til nytænkning, kan bidrage til, at sorgen bliver lettere at tackle.
Udover at benytte sig af hjælp fra andre, er det dog også vigtig at opretholde søvn og madvaner. Det at opretholde ens normale rutiner, og hvis det er muligt, en høj grad af fysisk velvære, kan have stor betydning.
I en kort periode kan det måske være nødvendigt, at få noget at sove på, og måske kan det også hjælpe at blive sygemeldt i en kortere periode. Det hjælper dog ikke en til at komme igennem sorgen. Men det kan bidrage til, at man finder ressourcerne til at bearbejde følelserne og dermed komme et skridt videre.
Som tidligere nævnt kan et sorgforløb udvikle sig sygeligt, og gå over i egentlig angst og depression, som forhindrer at man kan gennemleve et normalt sorgforløb. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at man bliver behandlet for disse diagnoser.
Men bortser fra det, så er sorg som først nævnt et alment menneskelig livsvilkår. Sorgen giver stor smerte, men giver os også mulighed for at udvikle os videre som mennesker.
En måde at bearbejde sorgen og tabet af et andet mennesker eller andet vi har mistet er, at få ændret oplevelsen af tab til en ressource.
Har du mistet en nærtstående person, så mærk hvordan den person stadig er hos dig, på en positiv måde. Selv om hun/han i virkeligheden er langt væk - måske død, så føles hun/han stadig som en ressource for dig og i dig.
Og tænk evt. - ”Hvis jeg døde i morgen – vil jeg så ønske, at mine kære følte sorg og var ulykkelige, eller at de huskede mig med kærlighed, mens de bevægede sig videre i livet.”
Der er ikke meget i dette indlæg, som du ikke også kan finde andre steder på nettet. Men jeg har skrevet dette indlæg, fordi jeg synes det er vigtigt, at vi alle forstår sorg og hvad sorg kan gøre ved os, så vi kan være med vores sorg, få den bearbejdet og bevæge os videre, som nye udgaver uden den eller det vi mistede.
At vi som pårørende ikke er berøringsangste, men er lyttende, accepterende og anerkendende.
At vi forstå at sorg er mange ting – og der er ikke kun en måde at sørge på.
Og er du i sorg og har brug for hjælp - så ræk ud. Der er altid nogle klar til at hjælpe.
1 Comment
Very wonderful information can be found on site.Leadership