Er du bevidst om dine tanker og overbevisninger!
oktober 28, 2022
En ny undersøgelse fra Gallup har vist, at hver fjerde dansker i 2022 føler sig mere stresset end tidligere.
Og antallet af sygemeldinger grundet stress bliver desværre stadig ved med at stige og stige.
Stress rammer alle aldre og begge køn, og stress kan skyldes mange ting – det kan være både arbejdsrelateret, privatrelateret eller begge dele.
Stress opstår, når vi oplever, at der ikke er balance mellem de udfordringer vi stilles overfor og vores muligheder for at håndtere dem. Situationer opleves uhåndterbare og vi oplever utryghed, usikkerhed og utilstrækkelige handlemuligheder.
Vi siger ofte, at vi er ”stressede”, og ofte betyder det, at vi har travlt – lidt mere travlt end vi bryder os om. Men travlhed er ikke stress. Travlhed, som vi også kan kalde kortvarig stress, kan vi alle opleve, når vi står overfor større udfordringer.
Der hvor vi skal være opmærksomme og passe på, det er når vores stress-tilstand varer ved i flere dage, uger og måneder, fordi vi ikke får slappet af og sovet tilstrækkelig. Når vi ikke får fyldt vores ressourcetank op. Så er vores tilstand blevet langvarig, og det er her, at vi kan tale om egentlig stress.
Stress forstås altså som en længerevarende ubalance mellem de ressourcer vi har til rådighed, individuelt og i vores miljø (som følge af bl.a. restitution, relationer og strategier) – og de krav der stilles til os/de krav vi opfatter stilles til os, samt øvrige træk på vores ”ressourcekonto”.
Kort sagt balancen mellem det vi har at give af, og det der kræves af os.
Stress kan opleves forskelligt fra person til person, alt efter hvor kraftig belastningen er, og længden vil også afhænge af belastningen, og om vi får støtte fra omgivelserne, samt vores individuelle sårbarhed.
Stress slider på krop og sind, så vi fungerer og præsterer dårligere end ellers.
Stress viser sig ofte ved flere symptomer.
Nogle af de fysiske symptomerne kan være:
• Hovedpine
• Indre uro
• Svimmelhed
• Søvnproblemer (for meget eller for lidt)
• Hjertebanken
• Muskelspændinger/-smerter
• Udmattethed
• Infektioner
• Hudproblemer
• Manglende appetit eller stor lyst til sødt eller salt mad
Vi kan også få adfærdsmæssige symptomer som:
• Øget brug af kaffe, cigaretter, alkohol og stoffer
• Øget brug af medicin
• Konfliktopsøgende
• Vredesudfald
• Undgår andre/isolation
• Hovedpine
• Indre uro
• Svimmelhed
• Søvnproblemer (for meget eller for lidt)
• Hjertebanken
• Muskelspændinger/-smerter
• Udmattethed
• Infektioner
• Hudproblemer
• Manglende appetit eller stor lyst til sødt eller salt mad
Vi kan også få adfærdsmæssige symptomer som:
• Øget brug af kaffe, cigaretter, alkohol og stoffer
• Øget brug af medicin
• Konfliktopsøgende
• Vredesudfald
• Undgår andre/isolation
Eller psykiske symptomer, som:
• Koncentrationsproblemer
• Manglende humor
• Hukommelsessvigt
• Negative tanker
• Irritabilitet
• Følelsesmæssig inkonsistens
• Sørgmodighed
• Depression
• Let til tårer
• Oplevelse af tomhed eller følelsesløshed
• Koncentrationsproblemer
• Manglende humor
• Hukommelsessvigt
• Negative tanker
• Irritabilitet
• Følelsesmæssig inkonsistens
• Sørgmodighed
• Depression
• Let til tårer
• Oplevelse af tomhed eller følelsesløshed
Stress er ifølge Sundhedsstyrelsen ikke en sygdom i sig selv, men stress kan føre til alvorlig sygdom. Det er derfor vigtigt, at gøre noget ved sin stress, inden det går galt.
Stress øger bl.a. risikoen for
• hjertekar-sygdomme
• depression
• forværring af en række kroniske lidelser, f.eks. overfølsomhedssygdomme, sukkersyge og smertetilstande
Derudover kan stress give
• tarmproblemer, som forstoppelse eller diarre
• forhøjet blodtryk
• tørhed, udslæt og uren hud
Forskere har påvist, at det kan tage lang tid at komme sig, når man har været stressramt. Man kan i lang tid efter lide af hukommelses- og koncentrationsbesvær, markant reduceret evne til at håndtere krav eller at gøre ting under pres, og få fysiske symptomer.
Så det er vigtigt at gøre noget ved sin stress, forhindre at det bliver værre, forhindre yderligere belastninger.
Hvis du som stressramte ikke får restitueret, og det kan tage tid, så sker der måske ingen positive ændringer eller i værste fald bliver situationen forværret. Det kan være arbejdspladsen, der presser, eller ”systemet”, der sender én ud i jobprøvning. Men det fastholder dig bare i din stresstilstand.
Vi kan sammenligne det med et brækket ben:
Det, der er sket i kroppen, er noget, der tager tid at hele. Havde det været et brækket ben, ville du jo også vente på, at det var helet, inden du belastede det igen.
Så tag dig tid og få hjælp!!
Når du er ”gået ned” med stress, så har du brug for alle dine kræfter for at komme op igen. Det tager tid, og du har brug for hjælp fra dine omgivelser.
Der er dog også ting, du selv kan gøre.
Når vi har stresssymptomer og er stressramte, så er det vigtigt, at fokusere på ro. At slappe af, og gøre ting der giver os ro i hovedet og i kroppen, men også gøre ting der fylder vores ressourcebeholder op.
Noget af det du kan gøre er:
Gåture i naturen – kom ud og få frist luft
Naturen har bare en helt speciel indvirkning på vores krop og sind, om det så er en gåtur i skoven eller ved vandet, så giver det ro og balance til både krop og sind.Brug tid på at meditere
Meditation giver ro og afslappethed. Bare 10 minutters meditation om dagen øger lykkehormonet dopamin. Meditation ændrer nemlig balancen mellem signalstofferne i hjernen, så den udskiller større mængder dopamin og samtidig skrues ned for stresshormonerne.Brug mindfulnessøvelser – fokuser på og brug din vejrtrækning
Som meditation indvirker mindfulness positivt på hjernen, men hvor meditation foregår i et afgrænset tidsrum, er mindfulness en måde at være i verden på. Det er evnen til at beherske dit sind, så du hele tiden er fuldt bevidst og nærværende i nuet.Brug tid på dig selv
Slap af, læg på sofaen med benene oppe, læs en bog, gør ting der gør DIG glad og giver DIG ro.Fysisk aktivitet
Som f.eks. gåture, yoga eller anden træning, men det må ikke stresse. Fysisk aktivitet er godt for vores sundhed. Det forebygger sygdomme og øger vores modstandsdygtighed – også overfor stress. Fysisk aktivitet er samtidig godt for blodtrykket og kolesterolindholdet i blodet, for vægten, for muskelstyrke og udholdenhed og for dit generelle velbefindende. Fysisk aktivitet er også psykisk sundt, idet det mindsker angst og depression og udskyder alderdomssvækkelse. Fysisk aktivitet påvirker med andre ord både krop og sind positivt, og ifølge forskere opnås effekten allerede ved bare 30 minutters moderat fysisk aktivitet om dagen (f.eks. rask gang).Få struktur i hverdagen
Indfør faste tider hvor du hviler, bevæger dig, spiser og sover. Det giver færre små beslutninger i hverdagen.God søvn
En god søvn er en af de bedste måder at forebygge langvarig stress Under søvnen genopbygges kroppen og hjernen, og derfor påvirker søvn vores humør, vores koncentration og ydeevne. De fleste voksne har brug for omkring syv timers søvn (plus/minus en time). Med alderen får man dog naturlig flere opvågninger og kortere samlet søvntid. Søvnproblemer er et af de vigtigste stresssignaler.Bliv bevidst om hvad der fylder og tømmer din ressourcebeholder
Noget af det der fylder vores ressourcebeholder er bl.a. god søvn, tid til dig selv, gåture m.v., men også hyggeligt samvær og gode grin. Noget af det der kan tømme vores ressourcebeholder er dårlig søvn/træthed, bekymringer, negative tanker, konflikter, for mange ting på en gang, manglende overblik og stressede personer.
